Venø Rejser tilbyder en oplevelse ud over det sædvanlige:
En ferietur til Europas bedste “kanoland”, Dalsland og Värmland, i det vestlige Sverige.
Området omfatter ca. 600 km2 med store variationer: Solblinkende fjorde, vildmarkssøer, fredfyldte og idylliske småsøer, strømmende fosse, glidende elve med spændende kanaler og sluser.
Dalsland Kanal knytter søer og vandløb sammen til et perlebånd af glitrende pad-levand med forskellige sværhedsgrader.
Og afstanden til dette fredfyldte “padle-paradis” er kun 190 km fra Göteborg.
Venø Rejser sætter kanoturene i system
I stedet for at hver gruppe skal leje en bus, kan flere nu være fælles om den. Dermed bliver transporten til “kanoland” meget billigere for den enkelte.
Og selv om flere grupper deler bussen derop, behøver alle mand jo ikke padle den samme vej. Området er stort nok til alle.
Så uanset om man er en lille eller stor gruppe, så kan man med Venø Rejser komme af sted på en oplevelsestur til en overkommelig pris.
Og bussen kører fra det aftalte opsamlingssted og lige til kanoerne. Så man slipper for den besværlige omlæsning af bagagen.
Venø Rejser er busrejser.
Og der er mange grunde til at bruge bussen: Det er socialt, det er miljø- og energirigtigt, det er sikkert og det er billigt.