Kom tættere på Hvidstengruppens aktiviteter under 2. verdens krig, på denne dagstur med den stedkendte lokalhistoriker Hans Nejsum. Vi gør stop ved historiske Hvidsten Kro, hvor vi skal nyde den berømte æggekage med flæsk og purløg, og senere kaffe og lagkage.
Onsdag den 06. maj 2026
Kl. 06.55: Klimatorium, Lemvig
Kl. 07.25: Struer Energi Park
Kl. 07.45: Holstebro, Gråkjær Arena
Pause med smurt rundstykke og kaffe undervejs.
Kl. 10.00: Ankomst til Hvidsten Kro, hvor vi mødes med dagens guide, lokalhistorikeren Hans Nejsum.
Vi starter med et køre et par timer rundt i terrænet, og starter i Spentrup, hvor vi ser kirken fra 1100-tallet.
Det er her fortællingen begynder om folkene fra Hvidsten-gruppen, som gik i døden for det de troede på.
Hvidstengruppen er en af den mest kendte modstandsgrupper under den tyske besættelse af Danmark, med kroejer
Marius Fiil som leder, og en stor del af hans familie som medlemmer.
Turen fortsætter til Mustard Point, hvor vi høre bl.a. fortællingen om modtagerarbejdet på nedkastningsstedet,
distributionen af våben og sprængstof, og afsløringen af Hvidstengruppen.
Vi kommer også forbi den hyggelige købstad Mariager på vores tur, der har en lang og interessant historie som Danmarks mindste købstad.
Ved Hvidsten kro viser guiden de vigtigste steder for Hvidsten Gruppens aktiviteter, og vi besøger også mindelunden og det fine lille museum på stedet.
Vi skal naturligvis også smage kroens berømte æggekage med flæsk og purløg, der stadig bliver lavet som under 2. verdenskrig.
Vi slutter dagen af med kaffe og lagkage på kroen, mens Hans Nejsum fortsætter den spændende og dramatiske historie om Hvidstengruppen.
18.00-18.50: Forventet hjemkomst til opsamlingsbyerne.
Pris:
Pris pr. person: Kr. 895,-
Inklusiv i turens pris:
• Buskørsel
• Lokalguide ved Hvidsten Kro
• Buskaffe/the og et smurt rundstykke
• Æggekage med flæsk på Hvidsten Kro, ekskl. drikkevarer
• Eftermiddagskaffe og lagkage på Hvidsten Kro.
Ret til ændringer forbeholdes.