Aarø er en lille naturskøn ø, beliggende i Lillebælt ved udmundingen af Haderslev Fjord. Øen er 5,66 km2 og ligger ca. 1,5 km fra fastlandet. Der bor ca. 150 indbyggere, der gerne deler den smukke ø med besøgende gæster. Aarøs natur er netop omdrejningspunktet for mange af øens aktiviteter, og de snørklede hyggelige gader skaber nogle rigtig smukke rammer for en dejlig dag på denne skønne perle.
Efter endt opsamling kører vi sydpå til Aarøsund, hvor færgen venter. Vi lader bussen blive på fastlandet og går ombord på færgen. Efter en overfart på ca. 8 min, ankommer vi til Aarø.
På havnen ligger det hyggelige spisested - Aarøs Perle, hvor vores dag på Aarø starter. Da vi er en større gruppe, er der booket bord til os i et stort telt ved siden restauranten, der opvarmes på
kølige dage. Her starter vi med at spise en lækker frokost, bestående af: Herregårdsbøf med bacon, grillet tomat, pommes frites, ærter og bearnaisesovs, inkl. 1 øl/vand/glas vin, der nydes med øens bedste udsigt udover havnen.
Efter en dejlig frokost, bliver vi hentet af overdækkede traktorvogne. På denne guidede rundtur, skal vi for alvor ud og opleve øen. På turen kommer vi - udover den smukke natur, bl.a. forbi:
Højvandsstenen, den gamle skole, Brummers Gaard, øens højeste punkt, Julekirken, gårdbutikker og meget mere. Vi besøger også Aarø bryg samt Vingården Aarøgård. Her gør vi et lille holdt, hvor der evt. bliver mulighed for at købe en øl eller et glas vin, og derved smage de lækre lokale produkter. (enkelte dage ikke muligt, ved lukkede selskaber)
Turen ender hvor vi startede, nemlig ved Aarøs perle, hvor der venter os hjemmebagt æblekage med softice eller cremefraiche samt kaffe ad libitum.
Kl. 16.20 tager vi igen færgen til fastlandet, efter et spændende besøg på en af Danmarks mange små beboede øer, man normalt ikke besøger.
Forventet hjemkomst kl. 18.30-19.40
Turen er velegnet for lettere gangbesværede.
Program tirsdag den 03. juni 2026:
Kl. 07.50: Hvidbjerg Station, Thyholm
Kl. 08.15: Struer Energi Park
Kl. 08.35: Gråkjær Arena
Kl. 09.00: Aulum Station
Kl. 11.00: Ankomst til Årøsund. Bussen parkeres på fastlandet , og vi går ombord.
Kl. 11.20: Færgeoverfart Aarø - 8 min. sejlads
Kl. 11.30: Frokost på Aarøs Perle + 1 øl/vand/vin.
Kl. 13.00: Alle kommer i traktorvogn og der køres ud på øen.
kl. 15.00: Vi mødes ved Aarøs Perle igen. Kaffe og kage
Kl. 16.30: Ankomst til Årøsund
Ca. kl. 18.30: Hjemme i Aulum
Ca. kl. 18.55: Hjemme i Holstebro
Ca. kl. 19.15: Hjemme i Struer
Ca. kl. 19.40: Hjemme i Hvidbjerg
Pris:
Pris pr. person: Kr. 985,-
Inklusiv i turens pris:
• Buskørsel
• Færgeoverfart Aarø tur/tur
• Frokost på Aarøs Perle, inkl. 1 stk. øl/vand/vin
• Guidet traktortur på Aarø, ca. 1,5 time
• Æblekage og kaffe ad libitum
Ret til ændringer forbeholdes.