Tag med på tur til Sønderjylland, når vi traditionen tro skal fejre Mortensaften. Vi starter med at besøge en af Sønderjyllands vartegn, det romantiske Schackenborg Slot, hvor vi skal have en guidet rundvisning. Vi gør herefter et stop ved grænsen, med mulighed for at handle lidt.
Dagen afsluttes med 2-retters Mortensaften menu på hyggelige Agerskov Kro.
Efter endt opsamling sætter vi kursen mod Sønderjylland. Vi holder en pause undervejs, hvor vi nyder 3 stk. håndmadder + 1 stk. øl/vand.
Schackenborg Slot ligger i idylliske Møgeltønder, få kilometer fra landegrænsen til Tyskland. Schackenborgs historie strækker sig tusind år tilbage i tiden. Her regerede engang den magtfulde Ribebisp på den første borg, Møgeltønderhus, og her byggede en national krigshelt sit slot. I 11 generationer beboede hans efterkommere, den fornemme og indflydelsesrige Schack-slægt, Schackenborg, før slottet i 1978 atter vendte tilbage til det danske kongehus, hvor Prins Joachim boede på slottet fra 1993-2014. Schackenborg ejes og drives i dag af Schackenborg Fonden.
Vi skal her på en guidet rundvisning. Slottet går omkring 1000 år tilbage i tiden, og har haft mange fornemme beboere i de imponerende sale og flotte stuer, i gennem årenes løb. Trods flere ombygninger gennem tiden, er flere rum og ikke mindst udsmykningen, blevet bevaret. Vi skal høre om dengang Møgeltønderhus, som slottet hed fra begyndelsen, var en af den danske krones og kirkes bastioner i kampen med de holstenske grever. Glæd dig også til de mange historier om opførelsen af Schackenborg og de 11 generationer Schack, som har boet på Schackenborg Slot – har du f.eks. nogensinde hørt om Sølvarmen, eller ved du hvem Den onde Grevinde er?
Efter et spændende besøg, køres den korte tur til dansk-tyske grænse, hvor der er mulighed for at gøre en god handel. Her serveres også kaffe og lidt sødt ved bussen.
Herefter køres til turens sidste sidst stop – den hyggelige og atmosfærefyldte Agerskov Kro, der skal danne rammen om den traditionelle Mortens aftens middag. Vi skal nyde en lækker 2-retters Mortens aften menu, bestående af lækker andesteg med hjemmelavet tilbehør, og til dessert den klassiske ris a la mande med kirsebærsovs.
Med maverne fulde, vender bussen snuden hjemad, efter en dejlig dag i det Sønderjyske.
Forventet hjemkomst kl. ca. 22.45-00.00
OBS: Turen er ikke for gangbesværerede
Turen indeholder:
✓ Kørsel i 4-stjernet bus
✓ 3 stk. håndmadder + 1 stk. øl/vand
✓ Entré og rundvisning på Schackenborg Slot
✓ Grænsehandel v/Fleggaard
✓ Eftermiddagskaffe/the og kage
✓ 2-retters Mortensaften menu på Agerskov Kro, ekskl. drikkevarer
Pris pr. person: Kr. 1095,-
Opsamlingstider:
Kl. 10.00: Thyholm, Hvidbjerg Station
Kl. 10.30: Struer Energi Park
Kl. 10.55: Gråkjær Arena, Holstebro
Kl. 11.15: Aulum station
Ret til ændringer forbeholdes.