Tag med på en spændende og lærerig to-dagstur til Sprogø - den lille ø i Storebælt, som tidligere husede en kvindeanstalt og i dag er en central del af Storebæltsforbindelsen. Vi besøger også Herlufsholm, der er en af Danmarks ældste og mest kendte kostskoler. Ligeledes lægges vejen forbi Femern Bælt, strædet mellem Danmark og Tyskland, hvor Femern Bælt-tunnelen bliver bygget for at skabe en fast forbindelse mellem de to lande.
Vi starter den første dag, med en spændende guidet tur på Sprogø. Vi hører om de mange historier og myter, der er forbundet med øen. Den guidede rundvisning på Sprogø giver et sjældent indblik i en ø, der normalt er lukket for offentligheden.
Dagen efter begynder med et besøg samt rundvisning på Herlufsholm Kostskole og Gods. Her får vi en gennemgang af Herlufsholms historie, og indblik i hverdagen som elev på det moderne Herlufsholm med mange traditioner, der kendetegner skolens miljø. På rundvisningen besøger vi Herlufsholm Kirke og Klosterbygningen, der trods ombygninger stadig vidner om klosterlivet i den tidlige middelalder, og samtidig er ramme om elevernes hverdag. Senere skal vi på rundvisning i udstillingen ved Femern Bælt i Rødby. Her bliver historien om tunnelen, byggeriet og betydningen for fremtiden formidlet.
Lørdag den 26. september: 3-timers guidet tur på Sprogø
Frokostpause, sandwich + 1 stk. øl/vand
Kl. 14.00: Ankomst til Nyborg, hvor guiden stiger på bussen. Rundvisning på gl. og ny Sprogø til fods og i bus.
Glæd dig til at blive klogere på en vigtig og barsk del af Danmarkshistorien!
Kl. 17.00: Arrangementet slutter med afsætning af guide på Korsør Station.
Kl. 18.15: Indtjekning på Hotel Vinhuset, i Næstved, som er centralt beliggende i den gamle bydel i Næstved. Hotellet er placeret i en smuk gammel og fredet bygning, hvor der siden 1778 har været ført hotel.
Kl. 19.00: Aftensmad på hotellet ekskl. drikkevarer.
Resten af aftenen er på egen hånd.
Søndag den 27. september: Herlufsholm kostskole og Femern bælt
Morgenmad og udtjekning fra hotellet
Kl. 09.15: Afgang fra hotellet.
Kl. 10.00: Rundvisning på Herlufsholm Kostskole.
Frokostpakke + 1 stk. øl/vand.
Kl. 14.15: Rundvisning i udstillingen ved Femern bælt,
efterfulgt af besøg ved udsigtplatformen samt kaffe og kage.
Kl. 17.15: Færgeoverfart: Tårs - Spodsbjerg
Kl. 19.30: 2-retters menu eller buffet v/Kryb i Ly Kro, ekskl. drikkevarer
Hjemkomst til byerne ca. kl. 22.00-23.15.
Turen er ikke egnet for gangbesværerede.
Priser:
Pris pr. person i dobbeltværelse: Kr. 2.995,-
Tillæg eneværelse: Kr. 450,-
Depositum: Kr. 1.000, -
Inklusiv i rejsens pris:
• Buskørsel
• Frokostsandwich inkl. 1 stk. øl/vand
• 3 timers guidet rundvisning på Sprogø
• Overnatning på Hotel Vinhuset inkl. halvpension
(aftensmad ekskl. drikkevarer d. 26.09 og morgenmad d. 27.09.)
• Besøg og rundvisning på Herlufsholm Kostskole og Gods
• Frokostpakke inkl. 1 stk. øl/vand, dag 2
• Rundvisning i udstillingen ved Femern Bælt
• Buskaffe og kage, dag 2
• Færgeoverfart: Tårs - Spodsbjerg
• 2-retters aftenmenu el. buffet v/Kryb i Ly Kro, ekskl. drikkevarer.
• Bidrag til Rejsegarantifonden
Ret til ændringer forbeholdes.